UNITE 11: Interview med Youssef Bendahman
Af Søren Schwartz
Pro debut og masser af vildskab og larm
Til UNITE 11 er der en ekstra milepæl for en ung fighter. Talentet Youssef Bendahman tager nemlig det afgørende skridt ud i de voksnes rækker og gør sin professionelle debut. Med en intens fight camp i ryggen under kyndig vejledning fra Younes Sadi og Youssef Assouik i Assouik Gym, står han over for den stærke modstander Omar Anderson. Vi har taget en snak med Youssef om overgangen fra amatør til pro, den tekniske forberedelse, og hvorfor publikum kan forvente vildskab og show for alle pengene.
FIGHTNEWS.DK: Så er det pro debut, fortæl om skridtet til pro niveau?
YOUSSEF BENDAHMAN: Det føles ikke som en ændring, for jeg har altid gået til træning med en pro tilgang. Men ingen tvivl nu gælder det og jeg skal bevise hvem Youssef Bendahman er.
FIGHTNEWS.DK: Har overgangen fra amatør til pro, så slet ikke gjort noget på dit mentale eller intensiteten i din fight camp?
YOUSSEF BENDAHMAN: Der har måske været en lille ændring, for jeg har kørt meget mere pads og teknisk. Younes Sadi har været min main coach og så Youssef Assouik rettet til. Intensiteten har været høj og kroppen har nu ramt sit absolutte top punkt.
FIGHTNEWS.DK: Hvad ved du om din mostander og hvor er du overlegen i forhold til Omar Anderson?
YOUSSEF BENDAHMAN: Det eneste jeg rigtig ved om ham, er at han presser meget frem og kommer med en masse hooks og albuer. Så vi har trænet os godt op og forberedt os rigtig godt til kampen.
FIGHTNEWS.DK: Når din første pro kamp er overstået, hvad vil du så gerne have givet publikum?
YOUSSEF BENDAHMAN: Det indtryk jeg gerne vil efterlade til publikum og promoterne er, at der er vildskab for alle pengene, uanset om jeg vinder eller taber. Jeg kommer og leverer et show med masser af larm.
Praktisk information:
Youssef Bendahman kæmper på Main Card som den fjerde kamp.
Herunder kan du finde nyttig info om stævnet:
Dato: Lørdag den 10. oktober
Dørene åbner: Kl. 17.00
Første kamp: Kl. 17.30
Billetter: Købes via Fightticket.dk
Adresse: Helsingørhallen, Gamle Hellebækvej 63, 3000 Helsingør
