Optakt til UNITE 11

Optakt til UNITE 11

Af Søren Schwartz

Stort fightcard med action garanti 

Endelig skal have et UNITE Championship, det har været længe ventet. Det bliver også en chance for at nyde de mange dygtige fightere fra Roots Gym. Der er hel 13 kampe på programmet og vi får æren af 7 Roots fightere, samt 4 kampe med nogle af de største unge talenter i Danmark. 

Læs interview med promoter Steffen Weise

På middle card finder vi prominente navne som Viktor Asani, Rafael Gacio og Nanna Sofia. Der er ingen tvivl om at det her bliver et af årets events og det må man bare ikke gå glip. Stævnet er rykket til Helsingør, hvor UNITE sammen med North Muay Thai har lavet et samarbejde. Læs nedenfor optakten til de spændende kampe. 

Mehmet Akin (DK) vs Jürgen Lona (GRE)

Vi skal tilbage til UNITE 08, her mødtes de to herrer i ringen og det blev en sejr til Jürgen Lona. Akin fik efterfølgende en sejr over Ali Mehrvash, men siden da har været ret stille. Denne gang skal de to fightere kæmpe om UNITE World Title, eftersom Johannes Bakke opgav titlen. Forvent højeste niveau af tekniske Muay Thai i denne kamp. 

Benda Anderson

Youssef Bendahman (DK) vs Omar Andersson (SCO)

Der er ingen tvivl om at Assouik Gym har en ren talentfabrik, der står Youssef Bendahman som en af de største. Han er ganske imponerende og har en lang sejrsrække. Nu gælder det hans første Pro kamp. Til denne kamp har promoterne gjort deres arbejde, han skal simpelthen op imod den skotske WBC champ Omar Andersson. 

Oliver Payne (DK) vs Lianos Kostas (GRE)

Selveste Oliver Payne behøver ikke megen præsentation, for hans resume taler for sig selv. Han er giftig, vildt dygtig og imponerende hurtig. Han skal op mod græske Lianos Kostas som har en dødelig kombo, 1-2-low kick, som han ofte bruger. Men i clinchen er han mindre effektiv, så det taler for endnu en sejr til Payne.    

Amer Ali

Talha Ali Amer (DK) vs Carl Ali Safwan (SWE)

At Talha har valgt at takke ja til denne kamp, viser blot hans iver for at slå en ting fast, han er sulten. Jeg håber for Safwan at han siden kampen i februar har haft en ting i hovedet, vinde over Talha. Den unge Assouik fighter er lynende hurtig og har nogle lækre kombinationer, glæd jer til en vild kamp!

Mikail Mosleh (DK) vs Ajdemir Askerkhanov (SWE)

Hvis man vil nyde et ungt teknisk vidunder, så er det Mikail Mosleh, man skal holde et vågent øje med. Nu oppe i B-klassen og skal op imod en svensk ung fighter i Askerkhanov. Senest vi så ham i aktion var til MTFL 18, hvor han tabte på TKO til Oliver Perezia. Så denne kamp kan meget vel tippe begge veje og ligger helt åben.    

Viktor Asani (DK) vs Rafael Gacio (SWE)

Som journalist skal man være neutral, men av den er svær i denne kamp. Det er to af mine favorit fightere, der skal kæmpe. Asani er kommet frem især ved MTFL, men også pga flot og meget teknisk fighting. Gacio har manglet kampe og måske blevet forbigået lidt, men vælger at tage denne fight ved at gå to vægtklasser op og kæmpe i K1 og ikke Muay Thai. Venner, det bliver et brag af en kamp.      

Nanna Sofia (DK) vs Sandra Vestergaard (DK)

To toptrænede kvinder, der skal kæmpe den enlige kvindekamp på denne aften. Det er længe siden Nanna Sofia har været i ringen, men hun har en rigtig god teknik. Men når jeg ser denne kamp, vil jeg nok hælde mod Sandra Vestergaard, der med hendes farlige albuer og aggressive stil vil give god kamp til stregen.   

Hassan Ossian

Simon Ossian (DK) vs Assad Hassan (DK)

Til denne kamp må jeg melde en smule pas, da jeg ikke har set nogle af de to kæmpe. Men Simon har før været inde omkring Road To Unite og Assad kommer fra Helsingørklubben North Muay Thai. Så spændende at se hvad vi kan vente her. 

Jaichi Alchikho

Zakaria El-Jaichi (DK) vs Mohamed Alchikho (DK)

To vilde talenter, El-Jaichi, var en del af firkløveret fra Roots Gym, der tog til Thailand for at træne og kæmpe. El-Jaichi er senest blevet Scandinavian Champ i Muay Thai og en fremadstormende fighter. Magic Mo er han kaldt og det er der en grund til, han har en flashy stil og kan vende en kamp. Det bliver en lynhurtig og vild krig mellem de to fightere.   

Møller Kolloch

Kristoffer Kolloch (DK) vs Daniel Møller (DK)

Jamil Haw fik sluttet den seneste kamp alt for hurtigt mod Kristoffer Kolloch. Derfor tror jeg på den hårdtslående fighter, der nu er hos Roots Gym kommer med en helt anden indstilling. Jeg frygter lidt for at hans modstander for en meget sulten fighter mod ham. Daniel Møller fra North Muay Thai har kæmpet før men det er noget tid siden. Så måske er der en rigtig nævefight i vente her. 

Albert Olsen (DK) vs Martin Wang (SWE)

Den unge Ringsted fighter Albert Olsen skal i kamp mod en rigtig farlig c-klasse kæmper. Martin Wang fik vi at så til UNITE 09, hvor han åbnede ballet i Malmö. Her mødte han en fighter, der tog kampen på short notice. Det var en dårlig idé, for han er stærk og kraftfuld og vandt på TKO i første runde.  

Post Olsen

Mathias Post (DK) vs Allan Olsen (DK)

Kamp nummer 2 på aftenen bliver også en rigtig herrefight, der kæmpes i 81 kg klassen. Begge fightere har debut på UNITE og derfor skal det blive spændende at se hvem der er mest klar på dagen. 

Mike Nelsson (DK) vs Carl Clausen (DK)

Den første kamp på aftenen starter med en vaskeægte power fight. Det er to voksne mænd der kæmper i +100 kg klassen. Så forvent masser af slagstyrke og måske ikke det højeste tekniske niveau. Helt sikkert en kamp der vil få varmet publikum rigtig godt op, til en spændende aften. 

Praktisk information:

Kom forbi på lørdag og oplev stemningen, herunder kan du finde nyttig info: 

Dato: Lørdag den 10. oktober 
Dørene åbner: Kl. 17.00
Første kamp: Kl. 17.30
Billetter: Købes via Fightticket.dk
Adresse: Helsingørhallen, Gamle Hellebækvej 63, 3000 Helsingør

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering