UNITE 11: Interview med Talha Amer Ali
Af Søren Schwartz
Kampen skal afgøres uden dommerstemmer
UNITE er tilbage med deres 11. stævne: The Revival. På kortet finder vi det stærke stortalent Talha Amer Ali fra Assouik Gym. Efter at have bygget videre på en intens fightcamp fra sidste måneds WBC DM, står Talha nu over for en højspændt omkamp mod Carl Ali Safwan.
Tidligere på året ved EFL 4, besejrede Talha netop Carl via split decision. Vi har fanget Talha til en snak om forberedelsen i Assouik lejren, betoneffekten hos modstanderen, og hvorfor han denne gang går benhårdt efter at afgøre sagen før tid uden dommerstemmer.
FIGHTNEWS.DK: UNITE 11 på lørdag, hvordan har din din camp op til kampen været?
TALHA AMER ALI: Jeg føler mig i topform og har bygget videre på min fightcamp fra sidste måneds WBC DM. Jeg har holdt intensiteten oppe og kampholdet i Assouik Gym har været en stor støtte for mig gennem hel min forberedelse.
Jeg er yderst taknemmelig for de folk omkring mig og jeg kan garantere at jeg føler mig klar til på lørdag.
FIGHTNEWS.DK: Hvilke kvaliteter hos din modstander, skal du være særligt opmærksom på?
TALHA AMER ALI: Jeg har mødt Carl før, så jeg ved, at han er en hårdfør og dygtig modstander. Han er nærmest lavet af beton, og sidst vi kæmpede tog han bare imod mine spark. Han er også god til at blokere low kicks og ret glad for at bruge albuer. Men jeg er klar til en krig, og så må vi se hvis albuer er skarpest.
FIGHTNEWS.DK: Føler du et ekstra pres, for at levere et show eller går du kynisk efter at fuldføre din gameplan?
TALHA AMER ALI: Mit mål er at vinde. Det er mit fokus, men jeg er en underholdende fighter, så showet kommer helt naturligt. Min gameplan er ret simpel, få ham til at kæmpe på mine præmisser. Jeg ved, at mine lynhurtige kombinationer kan give ham problemer og det skal jeg udnytte.
FIGHTNEWS.DK: Hvordan ser den perfekte afslutning på kampen ud i dine øjne?
TALHA AMER ALI: Da Carl og jeg mødtes til EFL, vandt jeg på split decision. Denne gang vil jeg gøre sejren mere overbevisende og undgå at lade dommerne afgøre det. En knockout ville være den perfekte afslutning.
Praktisk information:
Talha Amer Ali kæmper på Main Card som den anden kamp.
Herunder kan du finde nyttig info om stævnet:
Dato: Lørdag den 10. oktober
Dørene åbner: Kl. 17.00
Første kamp: Kl. 17.30
Billetter: Købes via Fightticket.dk
Adresse: Helsingørhallen, Gamle Hellebækvej 63, 3000 Helsingør
