FIGHT 2026: Larsen vs Sesay

Benjamin Sesay
Sesay vandt tidligere på året European Muay Thai Championship

Af Søren Schwartz

Næste kamp i serien FIGHT 2026 er et brag, guld mod granit: Larsen vs Sesay.

EM-guldvinderen Sesay mod den norske KO-artist

Når de tunge drenge træder ind i ringen, holder hele arenaen vejret. I 2026 er der et opgør, der kan få gulvbrædderne til at ryste. Den nykronede danske EM-guldvinder Benjamin Sesay mod Norges nye store håb, den eksplosive Sverre Anker Larsen.

Benjamin Sesay’s Gyldne 2025

Benjamin Sesay fra Fightworld Copenhagen har haft et 2025, som de fleste kun drømmer om. Ved de Europæiske Muay Thai Mesterskaber i Athen, satte han en tyk streg under sit talent. Han dominerede U23-finalen i -91 kg klassen og sikrede sig guldmedaljen med hjem til Danmark.

Sesay er en sjælden kombination i sværvægt, han har størrelsen og styrken til at matche hvem som helst. Men han besidder samtidig en teknisk finesse og en hurtighed, der normalt er forbeholdt de lettere fightere. Han bevæger sig let på fødderne og leverer præcise kombinationer, hvilket gør ham til en unik profil på den danske kampsportsscene. 

Læs også om sværvægterne Gregoire vs Vemmelund her

Eksplosiv TKO ved UNITE 09, Larsen skaber chokbølger

Fra Norge kommer en modstander, der også er skal fremad hurtigt, men mangler bedre modstand. Sverre Anker Larsen fra det velrenommerede Novus Academy har hurtigt skabt sig et navn, som en af Skandinaviens fightere to watch. Hans seneste optræden ved UNITE 09 i Malmø var overbevisende. 

Her stod han over for den stærke svensker Johannes Schmidt, og det tog kun to omgange for Larsen at vise sin overlegenhed. Med to klokkerene og ekstremt tunge træffere sendte han Schmidt direkte i gulvet. Dommeren stoppede kampen øjeblikkeligt. Larsen kæmper med en intensitet og har en evne til at afslutte kampe med ét enkelt slag.

Læs om en mulig “årets kamp” her: Larsen vs Larsson

Teknisk overlegenhed mod rå destruktionskraft

Her er en oversigt, der kan gøre det let at forstå, hvorfor netop denne kamp er seværdig: 

  • EM-vinderens teknik mod Norges power: Kan Sesay bruge sit tekniske overskud og sit overblik, til at neutralisere Larsens tunge hænder. Eller vil den norske power være for meget at håndtere?

  • Momentum: Begge kæmpere kommer med vigtige sejre i ryggen. Sesay med sit EM-guld og Larsen med sin eksplosive TKO-sejr i Malmø. De vil begge gøre alt for at forblive på vinderkurs.

  • Fremtidens sværvægt: Dette er ikke bare en kamp som alle andre, det er en forsmag på, hvem der skal dominere den tunge vægtklasse. Vinderen vil uden tvivl være et hot navn, til de store internationale pro-stævner.

Vil Sesay lykkes med at tæmme den norske hammer med sit gyldne tekniske niveau, eller vil Sverre Anker Larsen levere endnu en af sine frygtede knockouts? 

Én ting er sikker Larsen vs Sesay: Det bliver en kamp, hvor man ikke skal kigge væk i ét eneste sekund.

 

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Køb din egen WalkOut Tee

Få skabt din personlige walkout tee!
Stå skarpt og få fremvist sponsorer
Se mere på: FightShop.dk

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering