FIGHT 2026: "The Danish Diamond" mod "Muay Tais"

Muay Tais O'Donnell
Muay Tais O'Donnell smadrer endnu en modstander

Af Søren Schwartz

Ny ønskekamp i serien FIGHT 2026. 

Dansk Muay Thai har sjældent set to fightere med så meget fart og international erfaring i en så ung alder. Når vi kigger ind i 2026, er der ét matchup, der får pulsen op hos enhver kampsportsfan: Den rutinerede ISKA-verdensmester Jaspar Landal mod det flashy stjerneskud Tais O’Donnell. Det er en kamp mellem to forskellige veje til toppen, men med det samme mål at være den absolut bedste i fjervægt.

Læs her om FIGHT 2026 kampen: Abduljabar vs Bjerrum 

The Danish Diamond: Nykåret ISKA Verdensmester

Jaspar Landal fra Extreme Muay Thai i Køge, er trods sin unge alder allerede en veteran i ringen. Landal har gået den hårde vej og har allerede kæmpet i Thailand. Med optrædener på de legendariske stadions som Rajadamnern i Bangkok. Han har stået overfor en ung Freddie Haggerty til WBC Jr verdensmesterskab. Det er denne internationale hærdning, der senest gav Jasper en sejr og titlen ISKA World Champion. 

Landal er kendt for sin utrolige tekniske præcision og sit taktiske overblik, hvilket har givet ham kaldenavnet “The Danish Diamond”. Han kæmper med en ro, man sjældent ser hos så unge fightere, og hans evne til at læse modstanderen og eksekvere hårde leg-kicks og præcise boksekombinationer gør ham til en mareridtsmodstander for enhver. For Landal vil 2026 handle om at cementere sin styrke og bevise, at han stadig er Danmarks førende navn i vægtklassen.

Læs her om FIGHT 2026 kampen: Larsen vs Larsson

En ubesejret pro-karriere i England og dominans i Danmark

En værdig modstander til Landal skal findes i den kun 18-årige Tais O’Donnell, bedre kendt som “Muay Tais”. O’Donnell repræsenterer Great Danes, trænes af Kru Busk og han har taget kampsportsverdenen med storm. Han har en helt særlig stil, der er ligeså flashy, som den er effektiv. Han har allerede markeret sig internationalt med en stribe professionelle sejre i England under Total Kombat, hvor han er forblevet ubesejret og har imponeret med sin rå styrke og selvtillid.

I Danmark har vi set ham dominere i både Komba FC og som main card-fighter ved Honour of the Ring, hvor han har “smadret” sine modstandere med en aggressivitet og karisma, der har gjort ham til en publikumsfavorit på rekordtid. Tais er en fighter, der trives i rampelyset, og hans evne til at afslutte kampe før tid gør ham til en konstant trussel. For ham vil en kamp mod Landal være muligheden for at bevise, at fremtiden ikke bare tilhører ham, den er her allerede.

Jaspar Landal
Jaspar Landal er en teknisk mester

Hvorfor Landal vs O’Donnell er den ultimative styrkeprøve

Hvorfor er dette en af de vigtigste kampe at få i kalenderen for 2026?
– Det er mødet mellem to unikke profiler, der begge er vant til at vinde. 

  • Erfaring vs. Momentum: Begge fightere er i deres prime, de lærer lynhurtigt af deres fejl og retter dem til næste kamp. Landal har mest international erfaring men momentum er hos O’Donnell.

  • Stilmæssig lækkerbisken: Landals kølige overblik mod O’Donnells eksplosive og flamboyante stil. Det er en kamp, der næsten med garanti ikke går tiden ud, da begge fightere besidder evnen til at ramme plet, når det gælder.

  • Kampen om Danmark: Der er altid en ekstra nerve, når fightere fra de store klubber mødes. Extreme Muay Thai mod Great Danes er en duel mellem to af landets stærke træningsmiljøer.

Kan “The Danish Diamond” tage endnu en skalp i sin karriere, eller vil “Muay Tais” fortsætte sin march mod toppen ved at besejre en verdensmester? 

Én ting er sikker: Hvis denne kamp bliver annonceret i 2026, vil billetterne blive revet væk. Det er dansk Muay Thai, når det er allerbedst… Ungt, sultent og eksplosivt, LET’S GO!!! 

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Køb din egen WalkOut Tee

Få skabt din personlige walkout tee!
Stå skarpt og få fremvist sponsorer
Se mere på: FightShop.dk

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering