Spændende kampe i vente

O'Donnell til Total Kombat

Af Søren Schwartz

De næste måneders kampe

Der er desværre ikke så mange stævner meldt på i foråret som først antaget. Efter at UNITE har aflyst deres og der ikke er Siam Warriors, Honour Of The Ring, The Colosseum, GWS, EFL eller Komba offentliggjort endnu. Dermed har jeg kastet blikket på de kommende kampe med danskere involveret.  

5. April – Urban Fight Series – Lukas Kaastrup

Lukas Kaastrup er den første jeg nævner. Han skal op imod den græske fighter Nikos Papanikolaou. Den 21-årige fighter har en god sejrsstime bag sig, hvor det først gik ud over Sultan Amir Farahi, senere fik italienske Miikkael Milanesi en rundtur. Året sluttede af med en stor sejr over Malik Diakite. 

Denne gang står han over får en hård modstander, der også har hjemmebane. Der kæmpes om WKU World Title, så det bliver helt sikkert et brag af en kamp.

 
Kaastrup i titelkamp

5. April – Oran Mor – Oliver Payne

Næste Mikenta fighter der skal i ringen er Oliver Payne. Samme dag som Kaastrup men et helt andet sted, nemlig Skotland. Det unge stortalent skal nu prøve kræfter med en hård ung modstander, som flere har ventet på at se igen. Det er en fighter der flere gange har overrasket senest mod Tadgh Gannon. 

Men den Oliver Payne vi kender, kommer altid forberedt til tænderne og der bliver kæmpet max. Han skal ind og bevise at han er kommet videre efter RWS. Det bliver en spændende kamp og ligner et eksplosivt match up. 

 
Payne til Oran Mor

18. April – Spartans Night K1 World Max – Magnus Lazrak

Kan Magnus Lazrak bare save alle han møder over. Noget tyder på det og denne gang bliver det en exceptionel prøve for den karismatiske fighter. Han skal op imod hård modstand fra Savvas Kagkelidis fra Grækenland.  

Man kan ikke sige at det var en imponerende kamp til EFL, da hans modstander pludseligt måtte melde afbud. Men man fandt en modstander og Lazrak kvitterede med den hurtigste KO på aftenen. Han er brandvarm for tiden!

 
Lazrak til Spartans Night

2. Maj – Muay Thai For Life – Gintare Lapinskiene

Gintare “Furiosa” Lapinskiene er et navn mange efterhånden kender. Hun er en hård modstander for alle på hendes vej. Det er fedt at se hun finder vej til MTFL og bliver en del af den svenske kvinde muay thai scene, som er i voldsom fremgang. 

Men det forpligter og hendes nye modstander Isra Alshairawi er svensk og nordisk MMA champ, men har en solid baggrund i Muay Thai. Jeg tror nu at Furiosa vinder denne kamp ret sikkert.
Gintare Lapinskiene til MTFL

13. Juni – Total Kombat 4 – Tais O’Donnell

Han er ikke bare blevet kendt i Danmark, men har sat dybe aftryk på fightscenen i England. Hvem kommer til indvejningen med Matador mix, eller kaster sutten tilbage til modstanderen efter han har knock out’et ham…. 

Dette er kampen Muay Tais har gået og ventet på kampen om titlen og mod den mægtige Joe Brooks. Min eneste frygt i denne kamp kan være dommernes votering, da der før har været givet tvivlsomme sejre ved Total Kombat.  

O'Donnell til Total Kombat

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Køb din egen WalkOut Tee

Få skabt din personlige walkout tee!
Stå skarpt og få fremvist sponsorer
Se mere på: FightShop.dk

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering