Resultater fra GWS - The Battle Continues

GWS - The Battle Continues

Af Søren Schwartz

Et begivhedsrigt fightcard er blevet afviklet i Vestereng IdrætsZone her til aften. Her er Gladius World Series (GWS) med titlen “The Battle Continues” nu færdigt og derfor følger resultater fra aftenens kampe. 

11 Kampe på dette Fightcard 

Med titler på spil, comeback til fightere, internationale navne var der allerede lagt op til en festaften i Aarhus. Der var masser af tætte fights, KO’s og flot teknik fra de mange kampe.  

 RESULTATER FRA GWS #5 – The Battle Continues: 
  • Kamp 01: Frederik Fenger vs. Terci Mario
    Fenger åbnede aftenens kampe mod en modstander fra Rumænien i Mario. Det blev en sikker 3-0 sejr til Fenger, der overraskende var placeret som første kæmper på dette fightcard.

 

  • Kamp 02: Ömer Kavakli vs. Robert Moldoveanu
    Kavakli skulle også møde en rumæner og det blev en hård kamp og tæt kamp, der desværre gav sejren til Moldoveanu. Forhåbentlig er Kavakli kun lige blevet tændt for der er masser af styrke og god teknik i ham.

 

  • Kamp 03: Lea The Pirate vs Carina Dalhoff Mathiesen
    Piraten skulle i ringen igen og det var en hård mostander. Dalhoff er ved at markere sig som en af de kvinder man skal holde øje med. Desværre for Lea The Pirate, gav en stor flænge i panden sejren til Dalhoff på TKO.

 

  • Kamp 04: Malek Zein vs. Simon Darius
    Denne kamp var Malek Zeins hele vejen, han tog ringen og viste dominans. Darius så slet ikke ud til at han vidste hvad han skulle gøre og en fortjent 3-0 sejr til Malek Zein.

 

  • Kamp 05: Tolea Ciumac vs. Chiriac Sorin
    Showkampen mellem Ciumac og Sorin er en sjov lille gimmick på en aften som denne. Der er ingen tvivl om at begge fightere kom for at vinde, men dommerne giver Ciumac sejren.
 

Titelkampen Atallah vs Usuwiel

  • Kamp 06: Majd Attalah vs. Matthias Usuwiel – ISKA K1 National Title
    Der var et bælte på spil og det blev en super spændende fight, hvor begge fightere fik delt ud til højre og venstre. Men det er Atallah der vinder kampen med en klasse KO, hvor Amazonaskrigeren ramte hårdt i gulvet.

 

  • Kamp 07: Ebrima Hydera Marenah vs. Dilshad Kalan
    Hydera fik en ny modstander i Kalan fra Aalborg Martial Arts. Det gjorde ikke kampen kedelig, for det blev en uhyre tæt fight. Kalan vandt på en split decision og hans lykkebrøl fortalte historien til perfektion i hvor meget det betød.

 

  • Kamp 08: Hubert Majewski vs. Anders Kalbak Bøhler
    Bøhler er efterhånden et velkendt navn på den danske scene. Den norske fighter var dog oppe mod hård modstand i polske Hubert Majewski. Det blev en kamp, hvor begge fightere fik fremvist god teknik og dommerne dømte derfor kampen som uafgjort.

 

  • Kamp 09: Marian Lapusneanu vs. Jesper Ibabao
    Desværre blev det ikke til en fortsat sejrsstime for Ibabao, der desværre mødte en modstander der var mere end bare klar i dag. Lapusneanu fik sejren sikkert i hus.
 

Main event kampene

  • Kamp 10: Emran Hutak vs. Alessandro Mellone
    Hutak stod i ringen som Co-Main Event overfor en hård nyser i Mellone. Det blev en kamp med masser af intensitet. Hutak har altså power i de handsker og derfor var to af dommerne enige om Hutak som vinder, mens den sidste sagde uafgjort. Stærk sejr til Hutak!

 

  • Kamp 11: Magnus Drachmann vs Kenneth Prein Larsen – ISKA K1 National Title
    Den Nationale Titel skulle uddeles i denne kamp, som var aftenens main event. Begge fightere så klar ud allerede fra deres entry. Men 22 sekunder inde i den anden runde, punkterer Larsen kampen og Magnus Drachmann ytrer ordene: “Jeg er færdig” til dommeren. Kenneth Prein Larsen vinder dermed titlen og hiver den anden TKO sejr hjem til Odense Muay Thai.
 

Desværre ingen stream! 

Fra FightNews.dk må vi ærgre os over at man ikke valgte at få lavet en streaming løsning. Det trækker desværre ned, men ellers må man sige det var et stærkt fightcard med fights, der var tætte og intense. 

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Køb din egen WalkOut Tee

Få skabt din personlige walkout tee!
Stå skarpt og få fremvist sponsorer
Se mere på: FightShop.dk

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering