Reportage: Nordic Open 2026

Af Søren Schwartz

KØBENHAVN: Endnu engang åbnede Chin-Gu Full Contact Bavnehøjhallen og lagde gulv til tre kamp arenaer. Der var en intens stemning i hallen med stor respekt for fighterne om det var junior eller seniorer. Der var fightere fra svenske, norske og danske klubber, der alle stillede op med top trimmede fightere til kamp om den nordiske titel. 

 

Med inden vi starter reportagen fra kampene må det være på sin plads at rose hjemmebanen, hvor den erfarne klub Chin-Gu Full Contact igen viste præcist hvordan man afvikler et stævne til perfektion. Et væld af frivillige kræfter, var med til at lave en sand fightkulisse af høj standard. 

Der var den lille ring, hvor der blev afholdt K1 Light, tatami måtten var dedikeret til kick light samt light contact low kick. Den store ring var til K1 Rules og det var den ring jeres udsendte havde fokus på. 

Dagens fokus: 67 kg klassen

Da jeg kom ind og fandt en plads var kampene allerede i gang, så dagen startede med 67 kg klassen, som på dagen viste sig at være en rigtig spændende vægtklasse. Filip Mosinski var første mand til at gå videre mod sin norske modstander i en teknisk fight. Lige efter fulgte Assouik fighteren Emilis Vainauskas, som ligeledes besejrede en kæmper fra Norge. De to herrer skulle mødes senere på dagen igen. Vainauskas er blevet meget stærkere og sætter et flot high kick til hovedet af Kevin Suawei-Hansen og lige bagefter blev der fulgt op med en serie af gode slag. 

Hjalte Jensen fra Great Danes, stod ligeledes overfor en norsk modstander. Her var det igen den danske fighter der tog teten, hvor det særligt gik ud over Andreas Hansens front ben. De sidste par runder må den norske fighter tage tælling et par gange og dermed var sejren sikker for Hjalte. Den næste fight var det endnu en Odense fighter, denne gang fra Odense Muay Thai som tog sejren. Basim Khudayer, skulle ikke bruge lang tid på at stoppe endnu en norsk fighter. 

Semifinaler & Finalen: 67 kg klassen

Emilis Vainauskas vs Filip Mosinski, blev et brag af en kamp, hvor især Emilis viste sin fremragende teknik og sendte et flyvende knæ afsted. Senere i kampen blev knæene igen brugt og sendte Filip til tælling et par gange. Til tider var der dog serier af slag fra Filip, der gjorde kampen spændende. Begge fightere var godt trætte mod slutningen, men sejren gik til Emilis. 

I den anden semifinale skulle kampen om Odense udkæmpes. Great Danes vs Odense Muay Thai og sikke en vaskeægte herrefight. Det var nærmest som om det var finalen, for begge fightere gav ALT. Der blev ikke sparket så meget andet end når en ville have et par sekunders luft. Men da slugfesten var ovre, stod Hjalte Jensen som sejrherre. 

Emilis Vainauskas havde imponeret med været gennem et par hårde kampe. Overfor ham stod en fighter, der lige havde maxet ud i sin semifinale. Kampen ender med en sejr til Emilis, efter endnu en hård fight. Det var dog tydeligt at begge fightere var mærket efter en hård dag, men gav alt det sidste krudt. Publikum fik set flot teknisk og aggressiv kickboxing fra to virkelig dygtige fightere.

Nordic Open

Hurtigste nordiske mester på dagen

Der var masser af andre stærke højdepunkter på dagen, men især Dawda Corr’s kampe var lidt specielle. Han startede med en sejr på KO mod Ådne Binningsbø fra Norge. Kampen var dårligt gået i gang, før en Dawda havde sendt en lige højre i hovedet, som nordmanden ikke kom over. Næste kamp var finalen og her meldte hans modstander Jack Tilson fra efter to hårde kampe tidligere på dagen. Dawda fik dermed en af de nemmeste titler på dagen. 

Af andre fightere der skal nævnes, kan man selvfølgelig ikke komme udenom den bomstærke litauisk-danske Gintare Lapinskiene. Hun tog endnu en titel til samlingen og er nu oppe på fire titler indenfor 1½ år, en ganske imponerende indsats. Måske MTFL skal kigge hendes vej.  

Unge Jasin Johansen skal også have en kommentar med på vejen. Hans teknik er nærmest for god til et stævne som dette. Den unge fighter gav et regulært show i kampen mod Benjamin Sjøstrøm fra Mikenta. Egentlig kunne han være spændende at se til EFL eller Komba i det nye år mod nogle mere erfarne fightere. Teknikken og viljen er der til at komme meget langt. 

Nordic Open

Nye nordiske mestre

Se de nye nordiske mestre i kickboxing her: 

M -60 kg:    Ramon Singh, Fightworld
M -63,5 kg: Christer Holtan, Frontline Academy
M -67 kg:    Emilis Vainauskas, Assouik Gym
M -71 kg:    Dawda Corr, Assouik Gym
M -75 kg:    Brandon Saario, Ironman Kickboxningsklubb
M -79 kg:    Abdullah Al-Faour, TMT Gym
M -86 kg:    Houdifa Shadad, TFF Kampsportcenter
M +91 kg:   Filip Merdovic, Bispebjerg Kickboxing
K -60 kg:    Gintare Lapinskiene, Rolands Gym

 

Læs også om ISKA DM 2026 her

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering