Optakt til Nordic Open 2026

Optakt til Nordic Open 2026

Af Søren Schwartz

Kampprogram afsløres på dagen

Lørdag den 26. september åbnes dørene til et af årets store event. Det gælder Nordic Open i kickboxing, som afholdes i Bavnehøjhallen. Der forventes internationale fights, hvor fightere fra Finland, Norge, Sverige og selvfølgelig Danmark er inviteret.  

Seneste stævne i Bavnehøjhallen var ligeledes anført af hjemmebane klubben Chin-Gu og blev afholdt for 4 måneder siden. Her var det titlen som Danmarksmester der var på spil. Til det kommende stævne, sættes niveau og ambitioner derfor et hak op, og der kan forventes kickboxing i høj klasse. 

Læs reportagen fra DM i Kickboxing

Der bliver dystet i K1 Rules i den store ring, K1-Light i den lille ring og Kick Light Contact Low Kick på Tatami. Det forlyder fra arrangørernes side at der kan komme helt op til 150 kæmpere. Derfor kan opfordringen herfra kun lyde, kom ind i hallen, mærk stemningen og oplev nogle fantastiske kampe. 

Sidste års vinder af Årets Fighter: Youssef Bendahman
Sidste års vinder af Årets Fighter: Youssef Bendahman

Hvilke fightere er klar til endnu et skridt op

Der har været masser af indikationer fra fightere i Danmark allerede om hvem der deltager i dette event. En ting er sikkert, der kommer fuld tryk på i hallen. Kommer Assouik Gym med en masse unge talenter, måske den unge Jasin Johansen? 

Hvem har Fightworld med denne gang, for sidst imponerede Emilis Vainauskas. De er kendt for deres sublime teknik i Fightworld, så mon ikke der dukker et par overraskelser op herfra. 

Får vi mon fightere fra Roots Gym og Nak Muay, de to nye klubber er allerede stemplet ind med massive navne i klubberne. TMT Gym havde Raja med sidste år men måske er der for stor risiko for skader inden det spækkede EFL5 fightstævne ugen efter. Hvad kan vi forvente fra Rolands Gym, vil Gintare Lapinspiene snuppe sin 4. titel. Kommer Buddha Fight Academy med spændende navne, måske Siam – Alt sammen afsløres i morgen når det endelige program afsløres. 

Fightnews er selvfølgelig på pletten og dækker stævnet. Vi opdaterer løbende på Instagram profilen og rapporterer efter stævnet.   

Læs også: Kommende stævner

Praktisk information: 

Dato: Løndag den 26. september 
Dørene åbner: Kl. 11.00
Første kamp: Kl. 12.00
Entré: 100 kr. (købes i døren)
Børn u/15 år: 50 kr.

Chin-Gu Full Contact
Bavnehøjhallen
Enghavevej 90,
2450 København SV

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering