Muay Thai European Championship - Dag 2

Luca Coker sender svenske Noel Ciba i gulvet

Af Søren Schwartz

Dag to ved European Muay Thai Championship blev en blandet pose bolscher igen. Det blev til to vundne og to tabte kampe på dagen. Læs mere nedenfor om hvordan de enkelte kampe gik.   

Dagens resultater:  

Kamp #086: Aleksander Bjerrum vs. Salar Sharifi (FIN) 
Bjerrum stod overfor en lang finsk fighter i Sharifi, som er den regerende Europa mester. Men Bjerrum tog første runde med gode slag og kombinationer. Fra anden runde forsøgte finnen at clinche mere og det virkede, han scorede mest med knæ. Bjerrum var dog ikke bange og det kunne egentlig have været fedt med fem runder i denne kamp. Bjerrum taber desværre 2-1 i en meget tæt kamp.

Kamp #144: Luca Coker vs. Noel Ciba (SWE)
Luca Coker var oppe imod svenske Noel Ciba, og det blev et brag af en kamp, set med danske øjne. Coker dominerede kampen. I første runde sendte han en giftig 1-2 kombination afsted. Runde 2 viste han svenskeren hvordan man laver takedowns, krydret med knæ i massevis og lækre jabs i hovedet på Ciba. Den sidste runde cementerede Coker’s skill level, med en takedown der nærmest fik svenskeren ud af ringen. Sikker 3-0 sejr til Coker. 

Kamp #154: Jaspar Landal vs. Patrik Varga (SVK)
Varga fra Slovakiet var den uheldige der skulle i ringen mod en tændt Landal. Der blev hele kampen igennem domineret med masser af low kicks, albue kombo’s og givet knæ hele tiden. Landal var overbevisende god og legede måske lidt for meget og tage en tælling i anden runde. Men det ændrede intet, det var en stensikker sejr! 

Kamp #157: Sean Ratchanon vs. Rahmatullah Khalili (EMR)
Ratchanon var i sin første kamp ved stævnet. Det var mod en meget afventede modstander, der nærmest kun kørte kontra. Det virkede desværre og Ratchanon måtte tage ne tælling to gange i den første runde. Det nåede aldrig rigtig at blive spændende og Ratchanon taber med 3-0 til Khalili der på dagen var bedre. 

Fredagens program ser således ud, med fem semifinaler på programmet: 
Kamp #166: Cornelius Olsen vs. Tamerlan Turhambayeu (BEL)
Kamp #190: Benjamin Sesay vs. Iurii Krasikov (RUS)
Kamp #201: Falcon Dabelsteen vs. Georgios Tsirogiannis (GRE) 
Kamp #208: Luca Coker vs. Dmytro Rudenok (RUS)
Kamp #245: Jaspar Landal vs. Ersultan Saifutdinov (RUS)

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Køb din egen WalkOut Tee

Få skabt din personlige walkout tee!
Stå skarpt og få fremvist sponsorer
Se mere på: FightShop.dk

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering