7 Danske Fightere til Kickboxing VM i Abu Dhabi

Foto kredit: Kickboxing DK Instagram

Af Søren Schwartz

Det danske Muay Thai landshold har netop overstået deres landsholdstur. Men det danske landshold i Kickboxing er netop ved at tage hul på deres VM turnering. Holdet er ankommet til Abu Dhabi i de Arabiske Emirater. Her skal syv danske kæmpere i aktion de næste dage. 

Læs her om Muay Thai finaledag

Det bliver et hæsblæsende program og vi håber selvfølgelig på medaljer til Danmark. Der er forskellige discipliner, som danskerne stiller op i. Nedenfor kan du se programmet til dag 1: 

Danske kampe på dag 1:   

Kamp #07 før pause: Mahir Uslu vs Soheil Dridi Haudebine (FRA)

Mahir Uslu er fra Kolding klubben Fighters6000 og skal først i ringen mod en fransk kæmper i K1 -63,5kg.

Kamp #12 før pause: Charlie Toma vs. Asadbek Kurbanov (USB)

Charlie Toma fra Aalborg Martial Arts er en meriteret fighter og starter sin første kamp mod en fighter fra Usbekistan i K1 -67kg

Kamp #01 efter pausen: Andreas Jørgensen vs. Niko Bilandzic (CRO)

Andreas Jørgensen fra Birkerød klubben Kickboxing Academy skal i kamp mod en fighter fra Kroatien i Full Contact -71kg

Kamp #05 efter pausen: Simon Jounan vs. Jaber Albanawi (KSA)

Simon Jounan fra Aalborg Martial Arts skal i kamp mod en kæmper der er fra Saudi Arabien i klassen Full Low Kick -63,5kg

Kamp #06 efter pausen: Martin Vemmelund vs. Temurbek Kholmatov (USB)

Martin Vemmelund er den tredje fighter fra Aalborg Martial Arts. Han afslutter dagen for de danske kæmpere, med en K1 kamp -91kg, mod en usbekisk modstander.   

Livestream: 

Hvis du gerne vil følge kæmperne kan man på KickboxingLive.tv købe dagspas eller billet til hele eventet. Et dagspas koster $7 og hele turneringen koster $35. 

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Køb din egen WalkOut Tee

Få skabt din personlige walkout tee!
Stå skarpt og få fremvist sponsorer
Se mere på: FightShop.dk

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering