Kaisa Hanson i tæt fight ved VM i Kickboxing
Af Søren Schwartz
Den danske landsholdsfighter Kaisa Hanson skulle tidligt i morges dansk tid, i ringen til en kæmpe dyst. Kunne hun slå den regerende polske mester Aleksandra Madraszewska og gå hele vejen til finalen ved i VM i Kickboxing.
Kampen om finalen
Allerede fra start må jeg sige, jeg tager hatten af for Hanson. Hun bevæger sig lynhurtigt, holder sin modstander fra sin krop på eminent vis. De første runder ser derfor rigtig gode ud for Hanson, hvor hun også fører på point.
Den sidste og afgørende runde er begge fightere lige på point i det første minut. Der er en nervøs spænding og en lille fejl kan koste kampen nu. Desværre for Hanson rammer polakken med et par sving og de sidste tredive sekunder er det nu Hanson, der må lægge hårdt pres.
Polske Madraszewska for afværget de mange angreb og var tydeligt meget glad for sejren. Begge fightere vidste godt hvor tæt denne kamp var.
Flot kamp af Hanson
Der skal slet ikke herske nogen tvivl om at det her var en af de absolut tætteste kampe ved VM og derfor skal Hanson være rigtig stolt af en flot præstation. Jeg er overbevist om at hun til næste år vil stå som vinder eller mindst i finalen.
Hermed afslutter kampen også det danske VM eventyr fra Abu Dhabi og Danmark kan være godt tilfredse med de mange kæmpere og deres resultater.
