Glædelig Jul fra Fightnews.dk
Af Søren Schwartz
To måneder med action
Fightnews.dk kom til verden 1. november 2025, så det er stadig nyt alt sammen. Jeg sidder som ene mand og styrer alt fra web, SoMe, det journalistiske og redaktionelle arbejde.
Opstarten
I den spæde start her, har der været en masse positiv feedback. Det kan mærkes at MMA har fyldt meget i medierne gennem de seneste år. Min ambition er at være med til at løfte Muay Thai, Kickboxing og K1, skaffe en masse medieomtale og hype omkring sporten.
Når man lægger artikler ud vil der altid være trænere, fightere og andre folk indenfor branchen, der ikke deler ens synspunkter. Nogen vil have den holdning at det var dommerens fejl og det jeg skriver er forkert, andre vil mene jeg er for meget en bestemt fighters mand.
Frustrationener
Jeg forstår godt frustrationen, for det er mange timer der lægges til træning, fight camp og selve kampen. Men jeg vil i samme moment bede alle folk i klubber lige fra de frivillige trænere til fightere, forældre og promoters om at dele jeres info og holde tonen positiv. Jeg gør det her fordi jeg vil noget godt for sporten!
Der er kommet henvendelser fra klubber, der gerne vil gøre noget godt for enkeltpersoner og fremhæve dem for deres arbejde. Der er promoters, der hele tiden arbejder hårdt for at stable stævner på benene, som er hamrende hjælpsomme. Trænere der virkelig brænder for deres fightere. Så er der fighterne, som man kan mærke er rigtig glade for at der nu er kommet opmærksomhed om dem alle og ikke kun enkeltpersoner, særligt tak til jer for at være så åbne.
Min julegave til Jer
Jeg kommer selv fra ishockey verdenen og har været spilleragent i 15 år, så jeg kender til alt det grundlæggende arbejde der ligger til grund for at den enkelte når elite niveauet. Indenfor den stående fightsport er der heldigvis masser af gode frivillige.
Jeg ville ønske jeg kunne give jer allesammen en krammer i julegave, for i er så vigtige for sporten, børn, fightere, medlemmer. Men i stedet vil min gave være, at jeg lover at levere masser af artikler i 2026.
Glædelig Jul
Søren Schwartz
Fightnews.dk
