Gongong: Optakt til UNITE 09
Af Søren Schwartz
Så er det i aften, at Luftkastellet i Malmö lægger scene til 10 kampe med slag, albuer og spark, der vil flyve gennem luften. UNITE 09: Crossing Borders, byder indenfor til en aften fyldt med action, teknik og internationale stjerner.
Dørene åbner kl. 17:00, og kampene starter kl. 19:00. Aftenen højdepunkt er den store finale om UNITE World Title. Men der er masser af spændende kampe i klasserne, Pro, A- og C-klasse. Så hvis du er kampsportsfan, er aftenens fightcard spækket med action.
Her er en gennemgang af kampene:
Hovedkamp: UNITE World Title
Frederik Fenger (DK) vs Love Jansson (SWE)
Kampen, alle har ventet på, er naturligvis titelkampen mellem Frederik Fenger og svenske Love Jansson. Fenger tager til Sverige for at forsvare sin titel og Danmark. Jansson, er dog topmotiveret og har selv ytret at Steffen Weise (UNITE-medejer), blot kan lade bæltet blive på den svenske side af Øresund. Det bliver en eksplosiv kamp med høj teknisk finesse, men bæltet skal med hjem til Danmark igen.
Pro Match
Ewin Ates (SWE) vs Sude Nur Basanci (TUR)
I Pro Match-klassen mødes svenske Ewin Ates og Sude Nur Basanci fra Tyrkiet, til et opgør, der kan blive aftenens tekniske showcase. De er begge mange dobbelte champs og dette er bliver en banger af en fight.
A-klasse kampe
Sandi Delic (SWE) vs Liam Cullen (UK)
Delic har en flot fight record på 14-0 og vandt med lethed sin seneste kamp til MTFL15. Men Liam Cullen er en bare knuckle fighter, der er rigtig rå og muligvis den største test for Delic. Det bliver svært at se hvem der vinder denne kamp, da den er rigtig godt matchet.
Johannes Schmidt (SWE) vs Sverre Anker Larsen (NOR)
Schmidt mod Larsen er to tunge drenge og det bliver hård fight, men på papiret ser den norske fighter Larsen ud til at være stærkest. Han kommer med en sejr fra Nordic Open 2025 og jeg ser ham som favorit i denne kamp.
Rafael Gacio (SWE) vs Stellan Kok (SWE)
Den unge Rafael Gacio møder den erfarne Stellan Kok. Gacio var i kamp til UNITE 08, hvor kampen blev afgjort ved no contest, så der er helt sikkert noget der skal hævnes. Kok er en erfaren fighter, men jeg tipper kampen til Gacio på hans hidsige og direkte stil.
Natalia Korecka (SWE) vs Patricia Smollerup (DK)
Endelig får vi afgørelsen! Det tredje opgør mellem de to fightere, vil afgøre hvem der er bedst. I mine øjne er Smollerup stadig den teknisk bedste fighter af de to.
Oliver Figueroa (SWE) vs Kevin Gunnarsson (SWE)
Figueroa møder Gunnarsson i en kamp, hvor hurtighed og pres bliver nøglen. Begge fightere har gode kombinationer, og det bliver spændende at se, hvem der kan dominere tempoet.
Kristoffer Modig (SWE) vs Matteo Gildeus (SWE)
Modig bringer taktisk finesse og aggressivt pres, mens Gildeus vil forsøge at overraske med speed og timing. En kamp, hvor mental styrke og udholdenhed vil afgøre udfaldet.
C-klasse kampe
Tomas Christensson (SWE) vs August Skovgård (DK)
C-klassen byder på unge talenter, og Christensson møder Skovgård i en kamp, hvor ambition og energi er i fokus. Christensson slår hårdt, men Skovgård kommer med styrke og mod.
Josef Derwish (SWE) vs Martin Wang (SWE)
Aftenens sidste kamp byder på et svensk opgør mellem Derwish og Wang. Begge fightere vil vise, at de har, hvad der skal til for at rykke op i rækkerne. Det bliver en intens kamp med masser af hurtige udvekslinger.
Vi følger kampene og vil opdatere løbende med resultater.
