Fra mirakel comeback til rampelyset på Samui

Fra mirakel comeback til rampelyset på Samui​

Af Søren Schwartz

Ægteparret Sarah Marvig & Mikkel Edslev skriver historie i Thailand  

Fredag aften bliver vi vidne til en helt speciel oplevelse på Samui International Stadium. Ægteparret Sarah Marvig og Mikkel Edslev, der til daglig træner i Rolands Gym i Danmark, træder i ringen som de allerførste kæmpere for det nyåbnede Nong Bee Muay Thai Gym.

Bag denne kamp gemmer sig en historie om dedikation, kærlighed og et medicinsk
mirakel. Sarah Marvig, der har trænet i fire år, var i januar 2024 ude for en voldsom ulykke.
Det var en alvorlig fodskade (Lisfranc fraktur luksation), hvilket resulterede i tre operationer og en måned på hospitalet. Lægerne gav hende den besked, ingen atlet vil høre: Hun ville aldrig komme til at gå normalt igen, endsige løbe eller træne Muay Thai.

Men Sarah ville det anderledes. Fredag står hun klar i Thailand til sin tredje kamp efter
skaden. Et levende mirakel og bevis på, at viljestyrke kan overvinde de mørkeste prognoser. Ved hendes side står hendes mand, Mikkel Edslev, som Sarah selv lokkede til sporten for tre år siden. Mest af alt så han ikke skulle “kede sig”, mens hun trænede på deres ferier. 

Læs også om Gonzalez seneste kamp på Rajadamnern

Fælles forberedelse i camp 

At dele både privatliv og træningslokale under en hård fightcamp er en unik situation. Men Sarah ser det som en stor fordel: 

“Det er fedt at være to om det. Vi kan motivere hinanden og hive hinanden op, når den anden har brug for et skub,” fortæller hun. 

Parret skulle oprindeligt have kæmpet sammen i Roskilde sidste år, men en skade til Mikkel satte en stopper for det. Nu får de endelig chancen for at dele ringen i sportens moderland, Thailand. 

Begge to træder i ringen til Samui International Stadium fight, hvor Lionheart Promotion byder velkommen. 

“Det er noget, jeg har tænkt på, siden jeg startede med Muay Thai.” fortæller Mikkel Edslev om debuten på Samui Intl. Stadium.

Marvig fra en tidligere kamp i Thailand

Respekten for sportens rødder  

For Sarah er det tredje gang, hun kæmper i Thailand, og oplevelsen er stadig magisk. Men for Mikkel er det opfyldelsen af en langvarig drøm. Begge kæmpere føler en enorm stolthed over at repræsentere det nystartede Nong Bee Muay Thai Gym. Deåbnede dørene den 25. april. At være klubbens første to ansigter udadtil giver en ekstra dimension til fredagens opgør. 

Selvom de er gift, er rollen som tilskuer til sin ægtefælles kamp præget af følelser. Sarah indrømmer, at hun var ekstremt nervøs under Mikkels første kamp i Danmark, men denne gang er nervøsiteten erstattet af glæde. 

Mikkel deler begejstringen: “Jeg glæder mig altid til at se Sarah kæmpe. Hun har trænet hårdt, og jeg er sikker på, det bliver en stærk kamp.”

Uvisheden i ringen

Modstanderne? Det er det klassiske thailandske scenarie. Planen om en tysk modstander til Sarah blev ændret i sidste øjeblik. Nu står de begge over for thailandske kæmpere.

“Man ved aldrig helt, hvem man skal møde, før man står i ringen. Det er en del af charmen på de lokale stadions,” forklarer Sarah.

Uanset resultatet på fredag, skal der fejres. Parret har aftalt at markere begivenheden med en kold øl eller to i den thailandske varme. Men en dobbelt sejr vil naturligvis gøre smagen lidt sødere.

Kampinfo:   

Kamp: Marvig vs Khjee
Kamp: Edslev vs Ratchasri
Dato: 15/5-2026
Sted: Samui International Stadium
Stream: Ikke oplyst

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Køb din egen WalkOut Tee

Få skabt din personlige walkout tee!
Stå skarpt og få fremvist sponsorer
Se mere på: FightShop.dk

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering