FIGHT 2026: Fenger vs Touti

Foto: @sunstudiodk - Sorina Jitareanu

Af Søren Schwartz

Vi fortsætter serien med en ny ønskekamp i serien FIGHT 2026. 

Det næste opgør er mellem to fightere, der allerede har markeret sig på den danske scene. Men den der lille irriterende tanke, hvad hvis man satte dem op mod hinanden, hvem ville vinde. Hvem er i virkeligheden den bedste aggressive, tekniske eller intelligente fighter. WBC-champen Soufian Touti og den jernhårde Unite-mester Frederik Fenger

Low kicks fra helvede, da Touti knækkede Bøhler

Soufian Touti har i 2025 bevist, at han besidder en af de mest destruktive sparketeknikker i Skandinavien. Dette blev tydeligt, da han sikrede sig den prestigefyldte WBC Muay Thai Scandinavia titlen mod norske Anders Bøhler. 

Touti brugte blot én omgang, på systematisk at nedbryde nordmanden. En byge af præcise og tunge low-kicks blev sendt afsted, indtil Bøhler ikke længere kunne støtte på benet. Det var en magtdemonstration af højeste kaliber.

Efteråret bød dog på udfordringer for Touti. En skade tvang ham ud af den planlagte kamp mod Jonathan Larsson. Ved MTFL 15 en måned senere indkasserede han et overraskende nederlag, til den unge italiener Ernesto Costa-Cesari. Det var en kamp, hvor italienerens skarpe albuer blev udslagsgivende.  

Læs her om resultatet fra kampen mod italieneren

Frederik “Blessed” Fengers blodige dominans

Modstanderen er ingen ringere end Frederik Fenger fra Blessed Performance. Han er kendt for sin utrolige fysik, sit konstante pres og en evne til at gøre kampe hårde. Det seneste titelforsvar ved UNITE 09, mod svenske Love Jansson er allerede gået over i historiebøgerne, som et af de mest brutale opgør i nyere tid.

I det, der bedst kan beskrives som et rent blodbad, pillede Fenger systematisk den svenske modstander fra hinanden. Jansson var indsmurt i blod fra dybe cuts, og selvom svenskeren kæmpede heroisk, måtte kamplederen stoppe massakren i 4. omgang. Fenger forsvarede sin Unite-titel med en præstation, der viste både hjerte og en skræmmende evne til at eksekvere i de sene omgange. Han går ind i 2026 med en aura af uovervindelighed.

Soufian Touti
Ernesto Costa Cesari uddeler albuer til Soufian Touti
Et eksplosivt matchup?

Hvorfor er dette matchup så genialt? Jeg tænker det er metoden og tilgangen de to fightere har. For på nogle punkter er de ens og på andre punkter vidt forskellige:

  • Toutis spark mod Fengers pres: Kan Touti holde Fenger på afstand med sine frygtede low-kicks, eller vil Fenger trænge igennem og tvinge Touti ud i en udmattelseskrig i clinchen, hvor albuerne regner?

  • Mentaliteten efter nederlag og sejr: Touti er en såret løve, der skal bevise sit værd efter nederlaget til Costa-Cesari. Fenger rider på en bølge af selvtillid efter sin dominerende sejr i Malmø.

  • Glem titlerne: Dette er mere end bare en titel kamp, det er et opgør om, hvem der er den ubestridte champ i den nordiske light middleweight klasse. 

Skal vi i 2026 se Soufian Touti tilbage til sin mesterform eller vil Frederik Fenger trække ham ind i et nyt blodbad og cementere sin plads som en af Danmarks farligste fightere? 

Jeg afventer med spænding om der er nogle promotors der har haft samme lille irriterende tanke som mig, for hvad nu hvis???

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Køb din egen WalkOut Tee

Få skabt din personlige walkout tee!
Stå skarpt og få fremvist sponsorer
Se mere på: FightShop.dk

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering