FIGHT 2026: Bendahman vs Börjesson

Af Søren Schwartz

I den næste kamp er det fremtidens stjerner der kolliderer til serien FIGHT 2026. 

Den danske tekniker Youssef Bendahman og det svenske fænomen Alexander “Gagamba” Börjesson. Med to af Skandinaviens stærkeste trænerteams i ryggen er der lagt op til en taktisk krig på højeste niveau.

Assouik Gyms nyeste stjerne 
Youssef Bendahman fra Assouik Gym i København har i 2025 markeret sin position, som en af de absolutte topkæmpere i sin vægtklasse. Hans seneste præstation ved Komba FC var en hård kamp. Han mødte det store Fightworld-talent Luca Coker. Det blev en ekstremt tæt kamp, hvor marginerne var minimale, men Bendahman trak det længste strå og vandt en 2-1 sejr på dommerstemmer.
 

Under kyndig vejledning fra det legendariske Assouik-team, og som fast sparringspartner med en anden stjerne Touabti, har Bendahman udviklet en stil, der er både aggressiv og teknisk overlegen. Han er god til at skifte tempo og er især farlig i clinchen, hvilket gør ham til en utilregnelig og fysisk krævende modstander. Med en imponerende rekordliste på 17-1 er han nu klar til at teste sig selv mod den svenske elite.

Youssef Bendahman

Alexander “Gagamba” Börjessons march mod toppen

Fra Stockholm-bydelen Bromma kommer Alexander “Gagamba” Börjesson, der repræsenterer klubben Loyalty Muay Thai. Trænet af de respekterede Mano Antiquera og Robin Ström, er Börjesson et produkt af benhård disciplin og moderne svensk Muay Thai-skole. Han har hurtigt opbygget en frygtindgydende aura omkring sig med en fightrecord på 10-2.

Senest viste han sit enorme arsenal af våben ved MTFL 16, da han stod over for John Woody. Her demonstrerede Börjesson en skræmmende præcision og slagkraft. Det hele  kulminerede i en spektakulær knockout i 2. omgang. “Gagamba” er god til at læse sin modstander hurtigt og eksekvere med kirurgisk præcision. Det gør ham til den perfekte udfordrer til Bendahmans dominans.

To skoler, men kun én vinder

Dette er ikke bare et opgør mellem Danmark og Sverige, men også to gyms, der er gode til at producere topfightere.  

  • Assouik vs Loyalty: Netop duellen mellem de to skoler og trænerteams i henholdsvis Danmark og Sverige. Taktikken fra ringhjørnet kan blive afgørende for kampen.

  • To unge talenter: Bendahmans uforudsigelige angrebsstil og stærke clinch mod Börjessons evne til at levere kampafgørende KO-power.

  • 63 kg-tronen: Begge fightere kommer tættere på tærsklen til det et internationalt gennembrud. Kampen bør åbne døre til større kampe i Europa.

Jeg håber at nogle promoters som Komba FCUNITE eller MTFL vil finde denne kamp interessant, for det er to sindssygt dygtige fightere som jeg rigtig gerne vil se mod hinanden!

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Køb din egen WalkOut Tee

Få skabt din personlige walkout tee!
Stå skarpt og få fremvist sponsorer
Se mere på: FightShop.dk

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering