Fight update 1 fra Thailand

Fight update 1 fra Thailand

Af Søren Schwartz

En masse danske fightere har været i action i Thailand

De seneste to uger har været spækket med spændende opgør, når danske fightere har været på training camps i Thailand. Desværre har fightnews.dk været ramt af et mindre nedbrud og vores artikler er blevet slettet. Derfor kan du læse det store overblik over kampene her: 

 

Jonas Halby måtte se sig slået 

Første kamp var den unge Roots fighter Jonas Halby der skulle op imod en lokal thai fighter. Det blev en hård fight, hvor Halby fik fremvist hans skills og hvor meget han har forbedret sig. Især på high kick low kick kombinationerne, fik han ram på den lokale thai. 

 

Et high kick ramte perfekt og sendte hans modstander i gulvet. Flere gange så det ud som om Halby stod stærkest. Men at kæmpe mod en thai i Thailand, er hårdt, den lokale fighter kæmpede sig tilbage i kampen. Fra hjørnet kunne man høre de opmuntrende råb, fremad fremad fremad. 

 

Men kampen ender med en sejr til den thailandske kæmper, Halby fik dog en kamp på rekord tid og det forlød at han tog kampen uden at være helt rask på dagen. Men en stærk og lærerig indsats fra den meget unge danske fighter. 

 

Der er ingen tvivl om at den unge fighter, kan nå rigtig langt, han er lynhurtig, undviger med en adræthed som en kat. Hans stil er klassisk muay thai og jeg har på fornemmelsen at Thailand kommer til at se og mærke mere til Jonas Halby.  

 

Læs også optakt her

El-Jaichi dominerede men fik ikke dommerne med

Næste fighter i ringen var El-Jaichi skulle op mod den 19-årige franske kæmper Ilyes Chekhab. Det blev en kamp, der gik alle tre runder i et højt tempo. Chektab kom med en imponerende fight record på 24 kampe, med 20 vundne og 4 nederlag. 

El-Jaichi sparker hårdt på krop og ben fra start af kampen. Han får ryggen på franskmanden og sendt en byge af onde knæ afsted. Han tager sikkert første runde, hvor den franske fighter ikke rigtig kommer med noget. 

Den anden runde er en lidt mere lige affære, hvor begge fightere holder lidt afstand. Midt i runden sætter El-Jaichi to gode low kicks og franskmanden må ned og ligge. Fra hjørnet kunne man høre den velkendte fremad, fremad hele tiden, de ville gerne se mere aggressivitet. Men begge fightere viste flot muay thai og respekten var til at mærke.  

Den sidste runde var dog ikke helt så poleret som de foregående og den franske fighter bed fra sig. Der var masser af clinch og tætte infights med skarpe albuer. El-Jaichi får et cut i den tredje omgang og taber runden, så en tæt kamp, der burde gå til El-Jaichi. 

Dommerne giver dog kampen til den franske fighter, der i bund og grund kæmpede en solid kamp. Men retfærdigt var det ikke, en 2-1 sejr til El-Jaichi havde været mere fair i mine øjne.

El-Jaichi i kamp til Max Muay Thai
Flere fights de kommende dage

Det store eventyr er ikke slut endnu for de fire unge Roots Gym fightere. Oliver Payne og Marcus Martinsen skal vi også se i ringen. Derudover fik en Fightworld kæmper pludselig en kæmpe chance i et brag af en kamp. 

Extreme Muay Thai i Køge har også været i ringen i Thailand. Der er masser af danske fightere, der for kampe i Thailand, netop fordi kvaliteten herhjemme er høj, så et stort cadeau til de mange trænere, der stiller op for deres fightere dag for dag, uge for uge. 

Du kan læse mere de kommende dage, så hold øje med den næste fight update fra Thailand. 

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Køb din egen WalkOut Tee

Få skabt din personlige walkout tee!
Stå skarpt og få fremvist sponsorer
Se mere på: FightShop.dk

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering