Fenger taber stort brag på Rajadamnern: ”Den er på min egen regning”

Fenger taber stort brag på Rajadamnern

Af Søren Schwartz

BANGKOK, THAILAND: Der var drama til det sidste, da den danske Muay Thai stjerne Frederik Fenger mandag aften trådte ind på det legendariske Rajadamnern Stadium i Bangkok. Efter tre intense omgange måtte danskeren desværre se sig besejret på point af en lokal marokkansk fighter.

Det blev desværre ikke til den håbede danske triumf i thaiboksningens absolutte mekka. Frederik Fenger tabte mandag sit Co-Main Event på Rajadamnern Stadium i Thailand efter en tæt afgørelse, hvor dommerstemmerne i sidste ende lød på 3-0 til modstanderen.

Der var i øvrigt lavet om i fight card’et så den iranske modstander, var blevet skiftet ud med en ny. I stedet stod Fenger overfor den ekstremt rutinerede marokkanske fighter Soufiane “The Iron Predator” Lechhab, der til daglig bor i Thailand og har adskillige kampe på det ikoniske stadion bag sig.

Læs optakten til Fengers kamp her

Fandt ikke rytmen

Kort efter det hårde opgør lagde en fattet, men ærlig Frederik Fenger en statusvideo op på sin Instagram direkte fra Bangkok. Her viste han stor sportsånd og selv ansvar for nederlaget:

”Jeg taber desværre på point mod en god modstander, der er ikke så meget at rafle om der. Jeg performede ikke, som jeg skulle, men jeg har aldrig haft det bedre, så den er på min egen regning den her,” lyder det ærligt fra den aarhusianske fighter.

Selvom Fenger følte, at formen og optakten var helt i top, manglede den sidste skarphed inde i ringen mod den thailandske herboende marokkaner.

”Jeg synes egentlig, kampen var fin, men når man ikke finder sin rytme, så er det svært. Nogle gange er man ikke så heldig, og ja, respekt til min modstander.”

Fenger i hård kamp i Thailand

Tilbage til tegnebrættet

Selvom skuffelsen naturligvis sidder i kroppen efter at have misset sejren på den helt store scene, er den danske kampsportsprofil langt fra færdig. Tværtimod sender han en stor tak til de mange danske fans, der har fulgt ham tæt under den intense træningslejr og den blodige optakt i Thailand.

”Jeg vil bare sige tak til alle jer, der har skrevet, og tak til alle jer, der støtter op omkring det hele. Jeg skal lige hjem til tegnebrættet, og så lover jeg, at vi blæser derudaf med fuld tryk,” slutter Frederik Fenger.

Kampen på Rajadamnern Stadium cementerer under alle omstændigheder, at Fenger nu for alvor bokser med blandt de absolut bedste i sportens hjemland. 

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Køb din egen WalkOut Tee

Få skabt din personlige walkout tee!
Stå skarpt og få fremvist sponsorer
Se mere på: FightShop.dk

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering