EFL4: Indvejningen & Ændringer

EFL4 Indvejning

Af Søren Schwartz

Store ændringer til EFL4 

Promotor teamet hos EFL har haft travlt de seneste par dage, og det må give nogle grå hår. For stævnet har været ramt af massevis af aflysninger. Til indvejningen kom det også frem at der desværre er store ændringer i programmet. 

Læs også om kampen mellem Coker vs Elou

Magnus Lazrak

Main Event uden titel

Magnus Lazrak ser ud til at skulle kæmpe en Pro K1 kamp mod en tysk modstander i Alpay Yaman. Aleksandar Blom Milosevic er desværre blevet ramt af en infektion og er derfor tvunget til at trække sig. Vildt ærgerligt, da begge fightere virkelig havde set frem til dette brag af en kamp! 
Louis Thastum

Thastum træder til 

Desværre slutter det ikke der, for i en anden titelkamp er Abdullah Al Faour nu uden modstander. Promoter teamet har dog fundet en løsning, så Al Faour fra Rumble Sports, tørner sammen med ingen ringere end Louis Thastum. Det bliver stadig en K1 kamp med den nationale titel på spil. Dog er vægtklassen så rykket op til 78 kg. 
LLorente vs Vainauskas

Silas Llorentes mange modstandere

Det er ikke altid let at forberede sig til en kamp, når modstanderen trækker sig, bliver skadet eller er ukampdygtig. Først var modstanderen Oguzhan Kekec men han blev skadet, så trådte Martin Becker til men måtte også trække sig med en skade. Ny modstander blev Charlie Toma, men som de andre måtte han også trække sig med en skade. Den endelige modstander er derfor Emilis Vainauskas fra Fightworld, der kommer på en stor opgave.  
Adrian Neag

Jounan med ny modstander

Simon Jounan er et velkendt og respekteret navn i K1, han får sig også en ny modstander. Omar Salim er desværre ude og derfor var det heldigt at Adrian Neag fra Mikenta kunne træde til med kort varsel.
Til trods for de mange skader og aflysninger er det lykkedes at få samlet et stærkt fight card. Men det skal blive spændende at se om main eventet, kan leve op til forventningerne, efter Milosevic har måttet trække sig. Alt afsløres lørdag i Taastrup 🙂 

Dato: Lørdag den 14. februar 2026
Sted: Taastrup Idrætscenter, Parkvej 78, 2630 Taastrup, Danmark

Dørene åbner: Ca. 17:30, kampe starter kl. 18:00

Billetter kan købes via FightSport.dk, og der er både almindelige tribune- og ringside-billetter tilgængelige. 

Læs også om kampen mellem Risager vs Gonzalez

Kan du ikke være der live?

Selvom den bedste oplevelse utvivlsomt er at være til stede og mærke stemningen i hallen, kan du også følge med, hvis du ikke er på plads i Taastrup. Live streaming via DirekteSport.dk 

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Køb din egen WalkOut Tee

Få skabt din personlige walkout tee!
Stå skarpt og få fremvist sponsorer
Se mere på: FightShop.dk

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering