Benjamin Akpuaka Andersen kæmper til MAX Muay Thai i Pattaya

Benjamin Apkuaka Andersen i kæmper til MAX Muay Thai i Pattaya

Af Søren Schwartz

Efter lang tids venten

Den danske Muay Thai-kæmper Benjamin Akpuaka Andersen er fredag aften på en stor opgave, når han træder i ringen ved MAX Muay Thai i Pattaya, Thailand. Her skal han  kæmpe i 73 kg klassen. MAX Muay Thai er kendt som en af Thailands mest underholdende og prestigefyldte promotions med internationale profiler og nogle hårde match ups.

Modstanderen bliver den rutinerede Tapaothong, der tidligere har kæmpet ved Rajadamnern World Series (RWS). Han kommer ind til opgøret med tre sejre i sine seneste fire kampe på det legendariske Rajadamnern Stadium og er aktuelt rangeret som nummer 11 i middleweight-klassen. Samtidig er han storebror til Tapaokaew, den regerende Rajadamnern-mester i weltervægt.


Kampen er en kæmpe chance for den danske fighter, som har været utrolig tålmodig. Trænet flittigt og været tæt på at få en kamp, blot for at modstanderen i sidste øjeblik er blevet skadet. Så når kampen endelig er der takker man selvfølgelig ja, også selv om det er en utrolig svær modstander og kampen er main event. 


Læs også om Samuel Gonzalez kamp i Thailand her


For Benjamin Akpuaka Andersen er kampen en oplagt mulighed for at bevise sit niveau mod en stærkt rangeret thailandsk modstander og tage endnu et vigtigt skridt frem på den internationale Muay Thai-scene. Vinder han i aften, vil han helt sikkert få åbnet døren til mange flere kampe i fremtiden. 

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Køb din egen WalkOut Tee

Få skabt din personlige walkout tee!
Stå skarpt og få fremvist sponsorer
Se mere på: FightShop.dk

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering