REPORTAGE FRA WAREHOUSE FIGHTS

Reportage fra Warehouse Fights

Af Søren Schwartz

Intens fight aften i Odense 

Så fik vi endelig skudt gang i den anden del af 2026. Der er mange kampe, stævner og lækre fights i kalenderen. Storms Pakhus i Odense dannede ramme om et stævne spækket med spændende fights. Odense Muay Thai havde sat en ring op udendørs og afholdt Warehouse Fights, hvor vejret ikke skuffede.

Action fra første kamp 

Kamp 1: Elisa Okanovic vs Maja Madsen 
To unge kvinder startede stævnet med en god og teknisk kamp. Det var Okanovic, der løb med sejren, hvor hun især kørte en masse 1-2 kombinationer afsted. Madsen måtte tage en tælling i 1. runde. 

Madsen er dog en hård ung fighter og fortsætter med at presse fremad, men det er Okanovic fra Great Danes klubben i Odense, der går hjem med sejren.    

Læs også: Kommende stævner

Kamp 2: Alexander Ryberg vs Kasper Nielsen  

Publikum var godt varmet op og Alexander Ryberg var hjemmebane favorit. Fighterne var ikke så erfarne, men ikke mindst fik vi en fed fight, hvor især Ryberg kommer hurtigt foran og er vel et niveau bedre. 

Nielsen måtte tage en tælling i slutningen af den første runde.  Kampen slutter i den anden runde på TKO, da Ryberg sender en masse knæ og en albue afsted. En flot fight af begge fightere, der helt sikkert lærte en masse på denne fight dag.  

Kamp 3: Niks Jirgenson vs Jonas Kayed

Niks Jirgenson og Jonas Kayed er kun 16 år og helt sikkert nogle fightere, vi skal se mere til. De har begge et rigtigt fighterhjerte. Kayed kommer hårdt ud i første runde og dominerer kampen. Men Jirgenson er til at bare stoppe og pludselig ændrer kampen karakter. Han sender en byge af sving afsted mod Kayed i anden runde. 

Kayed fortsætter dog med et ondt pres og desværre får han sat to eller tre gange knæ i skridtet på stakkels Jirgenson, der også ser noget irriteret ud. Kayed får i den sidste runde sendt en byge af knæ afsted og vinder og kampen.    

Kamp 4: Niclas Petersen vs Nickolai Dalvang 

Odense Muay Thai fighteren Niclas Petersen og Fightworlds Nickolai Dalvang lavede et sandt festfyrværkeri i Odense. Intenst drama der starter i højt tempo. Dalvang forsøger at komme ind på Petersen, men bliver afvist af et flot forsvar. 

Petersen kæmper ret intelligent og sætter masser af flotte knæ, slag og spark mod en hårdt kæmpende Dalvang. Men det er som om Petersen er for svær at få åbnet op for og i slutningen af den sidste runde, reddes Dalvang nærmest af gong gongen. Sejren var sikker til Petersen.  

Kamp 5: Mads Vestenaa vs Didzis Papirtiz

Danmarksmester i kickboxing, Vestenaa så klar ud, men Papirtiz kom farende ud som en trold af en æske. Vestenaa undviger flot de massive sving og viser gennem hel kampen et rigtig højt teknisk niveau. 

Der gik et gisp igennem publikum, da Papirtiz fortsat kom stormende ud i den tredje runde og connecter på kæben af Vestenaa. Men Odense fighteren er en hård negl, han æder den og kæmper tilbage. Det giver en sikker sejr til Vestenaa, som kæmpede en flot teknisk kamp. 

Warehouse Fights - Kamp 5

Kamp 6: Mikkel Born vs Matchada Saenbou 

Mikkel Born skulle op mod Matchada Saenbou, der har en flashy stil. Fra kampens start fik vi alt det vi forventede, Born sender tre high kicks afsted, Saenbou glider let af og slår kontra. Men Born giver bare ikke op og fortsætter med det hårde og solide arbejde. Det bærer frugt og Saenbou ser mere og mere rådvild ud. 

Kampen stoppes efter anden runde, efter hvad der så ud som hjørnet af Saenbou. Mikkel Born var en sand maskine og gled let af på de mange infight forsøg fra Saenbou. Kampen slutter med en sejr til Born, som egentlig nok også havde blevet udkastet af 3 runder.  

Warehouse Fights - Kamp 6

Kamp 7: Mykhailo Kozub vs Moowgliie Duissara 

Kozub og Duissara fortsatte festen og tempoet var i højeste gear fra kampens start. Det var næsten som om de begge var alt for tændte. Duissara forsøgte med alskens teknikker og ingen tvivl om at den unge fighter kan noget. Kozub blev pacet frem af publikum og det lykkedes ham også at sende Duissara til tælling i anden runde. 

Kampen fortsætter i tredje runde i et exceptionelt tempo og det er Duissara, der slutter af med et brag. En masse knæ og styrke i clinchen gør arbejdet færdigt og Duissara kan tage sejren og trofæet med hjem til Fightworld.  

Warehouse Fights - Kamp 7

Velfortjent pause, men ikke for fighterne

Kamp 8: Tobias Dalgaard vs Kasper Siegfredson 
Vi kom op i kilo og ramte 76 kg klassen, hvor to virkelig sultne og intense fightere gav publikum et sandt show. Dalgaard var stærkt bakket op af et kæmpe heppekor, der havde taget vejen fra Esbjerg. Dalgaard forsøgte at lægge pres op, men hatten af for Siegfredson, hans defensiv fejler altså intet. 

Rebene blev testet og der var masser af gange, hvor det lignede at de to fightere vil ryge ud over. Men mod slutningen af den tredje runde var det helt tydeligt. Dalgaard havde ikke mere om end han havde overskud til at sende et smil til publikum i tæt infight. Siegfredson tog sejren med hjem til Aarhus efter en fed og intens fight af begge herrer.   

Kamp 9: Valdemar Michelsen vs Martin Becker Jensen 

Michelsen var med på et afbud på kort varsel. Der skal dog ikke være tvivl om at den erfarne fighter med ni kampe på sit fight card, ikke var kommet for at lægge sig. Kampen startede rigtig godt, med god intensitet og der blev til tider udvekslet den ene efter den anden serie af spark. 

Becker var dog stærkest på flere parametre og han dominerede i clinch også selv om Michelsens hjørne formanede ham væk. Den sidste runde hamrer Becker løs på Michelsen ben med omkring 20 low kicks, derfor var sejren ikke svær at afgøre. Becker vinder sikkert en fight som heldigvis blev til noget, stor respekt til Michelsen for at tage kampen på kort varsel.  

Warehouse Fights - Kamp 9

Kamp 10: Phio Nguyen vs Mikkel Frederiksen 

Så blev det den lokale stjerne Phio Nguyens tur, overfor ham stod Mikkel Frederiksen. Kampen startede som forventet, med en aggressiv Frederiksen og en Nguyen, der forsvarede sig med et utal af albuer. Til tider så det ud som om Nguyen hang på Frederiksen og uddelte albuer. 

Men Frederiksen er en sand warrior fra Buddha Fight Academy, han var coachet rigtig godt og vandt mere og mere ind på kampen. Det så nærmest ud som om det eksteme pres blev for meget for Nguyen. 

Frederiksen blødte fra næsen i tredje omgang og får succes med at presse fremad og undgå de mange albuer fra Nguyen. Måske havde kampen været forbi efter første omgang, hvis de havde været uden albuebeskyttere, men Frederiksen hiver sejren hjem på rigtig hårdt arbejde. En kamp med flot muay thai og to trætte fightere efter fem nedslidende runder. 

Stemningen i Odense var faktisk vildt god også selv om deres favorit tabte kampen.  

Kamp 11: Carina Dalhoff Mathiesen vs Shana Rolland 

Mathiesen skulle op mod en på papiret hård modstander. Kampen var en pro kamp over tre runder á 3 minutter. Men den franske modstander Rolland, kom nærmest aldrig i gang. Hun var simpelthen outmatchet af en sindssyg flot kæmpende Mathiesen. 

Fra kampens start kommer Mathiesen ind med gode markeringer, får taget ryggen på Rolland flere gange og smider Rolland hårdt i gulvet. Der var i den grad tale om dominans. Mathiesen kører hårdt på og hun har en formidabel cardio, et coaching hjørne, der giver hende lov til at fighte hendes stil. 

Man sad lidt tilbage med en følelse af, hvad skal hun nu? 

Dette er den tredje Pro kamp, hun har fightet. To kampe vundet på KO og denne magtdemonstration giver anledning til at hun skal mere. Muay Thai For Life kunne være en mulighed eller måske UNITE. Der skal store navne til efterhånden, flot kæmpet, som undertegnede er sikker på at folk i Odense kunne høre på det ivrige publikum.   

Warehouse Fights - Kamp 11

Warehouse Fights Review 

Det var fjerde gang at Odense Muay Thai havde venue i Storms Pakhus. Der skal derfor lyde en kæmpe ros til de frivillige, som fik dette event til at glide. Der var masser af god mad og drikke at vælge fra Pakhusets madboder. 

Publikum var rigtig godt, intenst og gode til at klappe af alle fightere, hvilket bare gjorde det hele til en rigtig fed kulisse. Vejret var med til at gøre det hele til en dejlig dansk sommeraften, med en god ring announcer, der ikke behøvede at råbe fighternes navne op som var han en UFC eller bokse announcer, det var befriende. 

Main card var sindssyg fedt, især med resultatet set med danske øjne. Jeg havde selv forventet mere af den franske fighter, men efterfølgende er det måske i virkelighed fordi Carina Mathiesen var ekstrem god i dag.    

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Køb din egen WalkOut Tee

Få skabt din personlige walkout tee!
Stå skarpt og få fremvist sponsorer
Se mere på: FightShop.dk

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering