Gonzalez tabte i en tæt kamp

Gonzalez i fight

Af Søren Schwartz

Samuel Gonzalez var oppe mod en høj og ranglet fighter fra Marokko i dagens kamp. Det blev desværre ikke til en sejr, i en tæt fight. Det var to fightere, der havde stor respekt for hinanden. 

Stærk modstander 

Gonzalez kom til kampen med en fight record på 15-6 og hans modstander den marokkanske Soufiane Hajii med 21-1-4. Han er blevet kåret som LWC Super Champ (Lumpinee World Championship Super Champ,red.), hvor hans hårde knæ viste sig som et dødeligt våben. 

Hajii var en høj fighter, der med sine 195 cm, var svær at komme ind på. Begge fightere brugte de første to runder på at se hinanden lidt an, og der var en tydelig respekt i luften. Begge fightere lurede hele tiden efter en åbning til en god kontra, men den kom ikke rigtig. 

Vi skulle hen i tredje omgang, så fik Gonzalez en smule overtag og tog midten. Soufiane fik dog markeret sig gennem alle tre runder med nogle rigtig gode low kicks, som Gonzalez blokerede efter bedste evne. Men de mange spark satte også sine spor, hvor Gonzalez venstre lår viste tydelige mærker.  

Den fjerde runde blev sat i gang og der havde intet clinch været i de første tre runder. Men det ændrede sig fra runde fire. Gonzalez får nogle gode knæ ind og kaster sin modstander i gulvet. Den afgørende runde blev en lidt sær runde, hvor Gonzalez så ud til at trække sig og danse rundt. Slet ikke den fighter vi så til EFL4.

Samuel Gonzalez
Dommernes afgørelse

Dommerne tildeler alle sejren til Soufiane Hajii med scoren 49-47. Det blev altså ikke til endnu en sejr i rækken for Gonzalez, der i dag mødte en skarp modstander, der kørte en stringent taktik. 

Opdateret:

Efter en kort kommentar fra Samuel Gonzalez, gjorde han det klart at han havde fået at vide at kampen var tabt inden runde fem, så for at undgå skader blev den sidste runde en afslappet runde for begge. Dog kommenterede Hajii efter kampen til ham, at han ikke havde prøvet at møde en modstander før, hvor han ikke kunne få et knæ ind på kroppen. 

Der er ingen tvivl om at vi snart ser mere til Samuel Gonzalez, for han er en målrettet fighter på en mission. Selv om kampen ikke blev vundet, var der masser af læring i den og han kommer helt sikkert stærkt tilbage. 

FightNews.dk

Redaktør: Søren Schwartz
Brunevang 70, 2610 Rødovre
Tlf. +45 28783202

Køb din egen WalkOut Tee

Få skabt din personlige walkout tee!
Stå skarpt og få fremvist sponsorer
Se mere på: FightShop.dk

Annoncering

Brand awareness & profilering. Lad os
tage en snak om de mange muligheder
Se mere her: Annoncering